Juridisk litteratur i Danmark 1974—1975
Retslære og retshistorie.
Preben Stuer Lauridsen har skrevet disputats, Studier i retspolitisk argumentation (Juristforbundets Forlag, 688 sider). Forfatteren rejser indgående kritik af den realistiske retsteori, som den væsentligst er blevet udformet af Alf Ross. Der bygges her i særlig grad på to forskellige filosofiske retninger: Dels en sprogteoretisk anskuelse med rødder såvel i dansk filosofisk og sprogstrukturalisk tradition som i den fremtrædende engelske sprogfilosofiske skole (Wittgenstein, Austin, Ryle, m. fl.), og dels en anskuelse, der karakteriseres som videnskabsetisk, og som særlig har fundet udtryk i nordmanden Tranøy's arbejder. Efter disse grundlæggende analyser vender forfatteren sig mod sin konkrete opgave, en analyse af den retspolitiske argumentation. Materialet for undersøgelsen udgøres i det væsentlige af de juridisk betonede danske kommissionsbetænkninger fra årene 1950—1972. En række betænkninger gøres til genstand for specialstudier, bl. a. Vidnebetænkningen og flere af Straffelovrådets betænkninger.
Af samme forfatter er der udsendt en lærebog i Almindelig retslære (Akademisk Forlag 1974, 201 sider). Foruden den juridiske metodelæ regennemgås en række retsteorier, især den realistiske, den hermeneutiske og den materialistiske; til illustration bruges en række udvalgte litteraturtekster. Bogen afsluttes med et afsnit om retssociologien og forholdet mellem retssociologien og retsvidenskaben.
Stig Jørgensen har med Lovmål og dom (Juristforbundets Forlag 1975, 127 sider) udsendt en samling af tidligere publicerede afhandlinger, fortrinsvis om videnskabsteoretiske emner.
Ernst Andersen: Middelalderens renteforbud — Papirdoktrin eller realitet? (Juristforbundets Forlag 1975, 67 sider) er en afhandling om indholdet, udviklingen og virkningen af det i kanonisk ret udformede forbud mod at tage renter af lån. Endvidere har Ditlev Tamm & Jens Ulf Jorgensen udsendt Dansk Retshistorie i Hovedpunkter. Bind II (Akademisk Forlag 1975, 187 sider). Fremstillingen er bygget op omkring de centrale retsinstitutioners udvikling: Stat, forvaltning og domstole — Forbrydelse og straf — Proces — Familie og ægteskab — Arv og skifte — Ejendomsret og obligationsret. Bogen, der dækker perioden fra landskabslovene til Ørsted, afrundes med et kapitel, i hvilket den danske retsudvikling belyses på europæisk baggrund.
Person-, familie- og arveret.
Henrik Andrup: Er ægteskabet familiefjendsk? (Sydjysk universitetsforlag 1974, 77 sider). Forfatteren behandler ægteskabet ud fra såvel retlige som kulturelle synsvinkler, og bogen munder ud i nogle legislative betragtninger og forslag. Endvidere har Ægteskabsudvalget af 1969 udsendt sin 6. betænkning: Ægteskabet i statistisk og sociologisk belysning (25 sider).