Overgangen fra tysk Ret til dansk Ret i Sønderjylland. Ved Sønderjyllands Indlemmelse i Danmark er det Hensigten saa snart som mulig at gennemføre Dansk Ret i dens fulde Omfang dernede. Dette er i Overensstemmelse med Sønderjydernes eget udtalte Ønske. Men idet Bürgerliches Gesetzbuch og den øvrige tyske Ret saaledes fra et vist Tidspunkt eller visse Tidspunkter maa ophøre og afløses af den danske, opstaar der et retsligt Overgangsproblem, et Problem, der i og for sig opstaar, hvergang en ny Lov afløser en ældre, men som naturligvis faar et langt mægtigere Perspektiv og mere indgribende Betydning, naar en hel Retsorden afløses af en ny. Som bekendt er den Del af Juraen, der behandler disse Problemer, den intertemporale Ret, i den senere Tid blevet noget mere opdyrket end tidligere og visse ledende Synspunkter kan ogsaa angives. Men paa adskillige Omraader af Retslivet gør der sig særlige praktiske Hensyn gældende, der gør de intertemporale Problemer meget sammensatte og indviklede og kræver en ganske selvstændig Behandling. I min Egenskab af Formand for det Regeringsudvalg, der skal gennemføre Overgangen i den mest centrale Del af Retssystemet, nl. Formueretten (Obligationsret, Tingsret o. s. v.), har Redaktionen af Svensk Juristtidning anmodet mig om at gøre lidt Rede for de Principer, hvorefter dette intertemporale Lovarbejde gennemføres. Jeg skal her i Korthed anføre Hovedtrækkene, idet jeg vedrørende Enkelthederne maa henvise til det senere fremkommende Lovforslag.
Medens det er Meningen at indføre dansk offentlig Ret: dansk Statsret, Forvaltningsret, Retspleje og Strafferet saa vidt mulig straks fra Indlemmelsen (Danmarks Overtagelse af Suveræniteten i de afstaaede Landomraader), lader dette sig ikke gøre for Privatrettens Vedkommende. Her maa der gaas frem med megen Varsomhed. Der bør ikke gribes ind i bestaaende Retsforhold mere end højst nødvendigt.
I det hele taget gør der sig ved Indførelsen af dansk Privatret i Sønderjylland — som ved enhver lignende omfattende Retsovergang — en hel Række meget forskellige, modstaaende, men hver for sig berettigede Hensyn og Interesser gældende. Paa den ene Side er det af mange Grunde — derunder ogsaa Hensynet til de danske Dommere og øvrige Embedsmænd — ønskeligt, at dansk Ret indføres saa hurtig som muligt. Paa den anden Side gør Hensynet til alle dem, der i Aarenes Løb i forskellige Forhold har indstillet sig paa den tyske Retstilstand, sig stærkt gældende, og det i dobbelt Retning. For det første er det ønskeligt, at Befolkningen, der efter-
haanden er blevet fortrolig med den gældende tyske Ret, faar en vis Overgangstid, hvorigennem den kan gøre sig bekendt med den danske Ret og i Ro indrette sine private Retsforhold efter denne. Men dernæst maa der ved dansk Rets Indførelse drages Omsorg for, at de velerhvervede Rettigheder fra den ældre Retstilstand ikke gaas for nær; og dette Hensyn fører endnu videre end det nysnævnte. Det fører nemlig til, at selv efterat dansk Ret er tradt i Kraft, maa de Rettigheder, der er stiftet forinden, ialtfald i vidt Omfang ogsaa i Fremtiden stadig bedømmes efter den ældre Ret.
Ved Udarbejdelsen af Lovforslaget om Retsovergangen har man ikke lagt noget enkelt ensidigt Synspunkt til Grund, men har saavidt muligt søgt at forene de modstridende Interesser. Der gives for det første Befolkningen fra Indlemmelsen en Overgangstid, hvor tysk Privatret i det væsentlige vedbliver at gælde og hvor man i god Tid kan indrette sine Forhold efter den nye Retstilstand1. Hensynet til de praktiske Vanskeligheder for den danske Retsplejes og Forvaltnings Embetsmænd ved i denne Periode at arbejde under de ældre, for dem ret ukendte Regler, har man imidlertid søgt at varetage dels ved den nærmere Fastsættelse af Overgangstidens Længde og dels ved allerede fra Indlemmelsen at lade visse begrænsede Dele af dansk Ret træde i Kraft, hvor dette kunde ske uden at træde berettigede Interesser for nær. Saaledes er det f. Eks. Meningen — hvad der har en sælig fælles skandinavisk Interesse — straks fra Indlemmelsen at indføre den nordiske Veksellov (og Checklov) og den nordiske Lov om Køb, navnlig ogsaa fordi det vilde være upraktisk, om de mange daglige Handler, der vil blive indgaaet mellem Forretningsfolk i Sønderjylland og det øvrige Danmark, skulde bedømmes snart efter én, snart efter en anden Retsorden. Endvidere indføres dansk Rets Regler om Forsikringskontrakten straks. De danske Selskaber vil antagelig straks efter Indlemmelsen begynde deres Virksomhed i Sønderjylland, og det vilde da være upraktisk, om de herunder skulde tvinges til, ved at blive undergivet fremmede Retsregler, at arbejde efter helt andre Metoder, f. Eks. andet Beregningsgrundlag o. l., end ellers.
Endvidere indføres dansk Bets Regler om Foreninger og Stiftelser straks. Sammenlignet med tysk Rets sammensatte og overalt regulerende Foreningsret er den tilsvarende danske Ret højst enkel og ligetil; og det vilde være urimeligt at bebyrde fremtidig Foreningsdannelse efter Indlemmelsen med de tyske rigoristiske Regler, der iøvrig tildels har en indre tysk politisk Oprindelse. Endnu skal blot nævnes, at den tyske Notarinstitution ogsaa ophæves straks fra Indlemmelsen, saaledes at hvor Bürgerliches Gesetzbuch kræver Notarens Udfærdigelse ("Beurkundung") eller Bekræftelse ("Beglaubigung") træder fra Indlemmelsen Attest fra Notarius publicus (Dommeren) i Stedet.
Ogsaa efter den almindelige Ikrafttræden af dansk Ret — altsaa
c. 1 ½ Aar efter Indlemmelsen — har man forsøgt at tage begge de nævnte Hensyn, altsaa baade Hensynet til Befolkningen og til de retsudøvende Myndigheder i Betragtning. Som almindelig Hovedregel fastslaar Lovforslaget af Hensyn til de bestaaende velerhvervede Rettigheder, at disse ogsaa efter dansk Rets almindelige Ikrafttræden — altsaa naar de er stiftet forinden denne — vedblivende skal bedømmes efter den ældre Ret. Hvis dette nu gennemførtes som en ganske undtagelsesfri Regel, vilde man imidlertid, da Rettigheder, saavel tinglige som obligatoriske, ofte er længe levende, komme til paa adskillige Livsomraader at slæbe de gamle Retsregler med sig i en meget lang Fremtid og derved skabe en navnlig for Retsanvendelsen ret uheldig Dobbelthed i Retstilstanden. Man har derfor gjort Undtagelser fra Hovedreglen i en Række Tilfælde, hvor paa den ene Side Retsforholdene gennemgaaende efter Erfaringen kan være af en ret langvarig Karakter og hvor man paa den anden Side i Virkeligheden ikke gaar berettigede Interesser for nær ved i Fremtiden at anvende dansk Rets Regler ogsaa paa de ældre Forhold.
Saaledes kan nævnes, at naar en inden dansk Rets Ikrafttræden stiftet obligatorisk Ret overdrages efter Ikrafttrædelsen, bliver Transportretshandlen at bedømme efter dansk Ret, hvorimod Spørgsmaalet om Fordringens Overdragelighed og Overdragelsens Virkninger overfor Skyldneren bliver at bedømme efter den ældre Ret. Ligeledes bliver, naar en Fordring opfyldes efter dansk Rets Ikrafttræden, selve Opfyldelsesretshandlen og dens Fuldbyrdelse at bedømme efter dansk Ret, hvorimod Spørgsmaalet, om Opfyldelsen i Indhold stemmer med Forpligtelsen, bliver at bedømme efter den ældre Ret. I praktisk vigtige Grupper af langvarige Kontraktsforhold har man iøvrigt givet Parterne en vis Valgfrihed med Hensyn til dansk eller tysk Ret, saaledes at de selv er Herre over, om de vil fortsætte det ældre Forhold under de nye Retsregler eller om de vil opløse Forholdet og eventuelt stifte et nyt Forhold, afpasset efter de nye Regler. Saaledes er det med Hensyn til de ved dansk Rets Ikrafttræden bestaaende Leje-, Forpagtnings-, Tjeneste- eller Arbejdsforhold bestemt, at hvis de ikke er opsagt til det Tidspunkt, til hvilket de ved dansk Rets Ikrafttræden tidligst kunde opsiges af den Part, for hvem Opsigelsesfristen er længst, bliver Kontraktsforholdet fra dette Tidspunkt at bedømme efter dansk Ret. Forbilledet for denne Bestemmelse har været Einführungsgesetz til Bürgerliches Gesetzbuch Art. 171. I Selskabs- og Foreningsforhold har man draget Omsorg for at sikre Mindretallets Ret til vedblivende at bevare den bestaaende Rets Regler, idet man har givet det Mindretal, der kan modsætte sig Statutændringer, Ret til fremtidig at faa den ældre Rets Regler optaget i Selskabskontrakten.
Endnu skal blot Grundbogsvæsenet nævnes. M. H. t. dette har Sønderjyderne udtalt Ønsket om, at den i Sønderjylland gældende tyske Grundbogordning maa blive bevaret efter Genforeningen. Det maa ogsaa erkendes, at denne Grundbogordning paa visse Punkter har et Fortrin fremfor det danske Tinglæsnings-
og Grundbogsystem, der i enkelte Henseender maa siges at bygge paa en noget forældet Indretning, om end det sikkert til Gengæld i visse andre Retninger er mere formaalstjenligt end det tyske Grundbogsystem. At foretage en nærmere og indgaaende Undersøgelse og Prøvelse af de to Systemers indbyrdes Fortrin og Mangler har Lovarbejdet med Overgangsbestemmelserne naturligvis ikke kunnet paatage sig. Man har derfor foreslaaet, i Overensstemmelse med Sønderjydernes Ønske, foreløbig i Sønderjylland at bevare den tyske Grundbogordning; og man har da alene givet saadanne Regler, der er fornødne for at tillæmpe den tyske Grundbogordning til det øvrige danske Retssystem, navnlig ved fra Indlemmelsen at indpasse den i den danske Retsplejeordnings Regler. Men man nærer det Haab, at Arbejdet paa en omfattende, samlet Revision af Grundbogvæsenet maa blive taget op, saaledes, at der her igennem snarest gørligt skabesen ny fælles Grundbogordning for hele Riget.
Vinding Kruse.