Udviklingen indenfor islandsk erstatningsret i de sidste årtier
Af fhv. hæstaréttardomari, dr. jur. THORDUR EYJOLFSSON
I. Forord
A. I de forlöbne 30—40 år har islandsk erstatningsret undergået store forandringer. Forskellige nye vigtige regler er blevet indfört, dels ved lovgivning og dels gennem domspraksis.
Helt frem i indeværende århundrede var de islandske erhvervsgrene meget primitive, på den ene side landbruget med dets århundredgamle driftsformer og på den anden side fiskeriet fra robåde og sejlskibe. Kort efter århundredsskiftet måtte de gamle fiskeskibe dog vige pladsen for motorfiskebåde og trawlere. Indenfor industrien dukkede de förste fabrikker op, men disse var dog i de förste årtier meget små. I handelens og samfærdslens interesse fik islændingene efterhånden fragtskibe, biler og flyvemaskiner og i de senere år er der sket en meget betydelig mekanisering indenfor landbruget. Desudenhar erhvervslivet taget store, produktive maskiner af forskellig art i brug. Denne tekniske udvikling har medfört stærkt foröget forsikringsvirksomhed.
Den omtalte udvikling af erhvervsgrenene fra et middelaldersystem til nutidsmetoder har medfört en omfattende ændring på erstatningsrettens område, som nu har tilpasset sig de ændrede tider. Sammenhængen bliver endnu tydeligere på grund af at forandringen er sket i löbet af meget kort tid. Ved optagelsen af nye regler, både ifölge lovgivning og domspraksis, har man taget anden skandinavisk erstatningsret, især den danske, til forbillede.
Her vil der kun blive gjort rede for de vigtigste punkter der angår erstatning udenfor kontraktsforhold i privatretten. Med hensyn til domspraksis vil der blive henvist til den islandske landsoverrets domme 1875—1919, forkortet LD, og til Islands Höjesterets domme fra og med 1920, forkortet HD.
B. I det 19. århundrede og de förste årtier af dette århundrede var culpareglen næsten enerådende i islandsk erstatningsret. Man anså at uden culpa blev der kun tale om erstatningsansvar når der forelå særlig hjemmel.
Islandsk lovgivning indeholder ikke samlede regler om erstatningsansvar, men i forskellige love findes der spredte bestemmelser, som