ERFARINGER FRA DANSK CIVILPROCES.1
AF
LANDSDOMMER C. BÆRENTSEN.
Vi Danske skylder på områderne for den interskandinaviske lovgivning Sverige så overordentlig megen tak for udmærket medarbejde ved dybtgående sagkundskab, overlegen behandling af lovgivningsemnerne og gennemsigtig klarhed og fasthed i lovreglernes udformning. Vi er derfor altid glade, når vi er i stand til at vise vore gode naboer og venner noget fra vore egne erfaringer, som vi selv finder glædeligt og opmuntrende, og som vi vil kunne tænke os kunde være egnet til, måske i enkelte punkter, at give Dem en og anden lære under overvejelserne af ordningen af Deres egne retsforhold.
Den nye borgerlige retspleje er man i Danmark i det hele taget særdeles tilfreds med, og jeg føler det derfor som en ære at få lejlighed til for et mode af udmærkede svenske jurister at fortælle lidt om praktiske erfaringer fra vor nye civilproces.
Forinden jeg går ind på mit egentlige æmne, skal jeg tillade mig at give Dem en lille oversigt over processens historie. Jeg skal dog ikke gå længere tilbage end til 1683, da Chr. V's Danske Lov, den første almindelige lovbog for hele riget, udkom. Processen var efter denne lov offentlig og blandet skriftlig-mundtlig. Bevisumiddelbarhed var efter datidens samfærdselsforhold og lidet indviklede samfundsforhold i reglen en selvfølge. Processen måtte ikke vare længere end 6 uger. En proces tilsyneladende altså efter ret moderne principper. Men den var i høj grad naiv og ufuldkommen. Dommerne var i reglen lægmænd, ofte med yderst nødtørftige retskundskaber og med endnu nødtørftigere indkomster. Som dommerne, saaledes dommene. Loven selv kaster gennem de forskrifter, den finder fornødne, glimt over et og andet af elendigheden, f. ex. når den (1 —5 —12) siger, at "Dommerne maa ingen uendelige domme udstæde med disse ord: Uden det anderledis kand afbevisis, havis i minde, aftalis, forstaais, bevisis, og andre deslige uendeligheder."
Heri skete der lidt efter lidt i løbet af c. 100 — 150 år en total forandring. Det danske enevælde har, hvad man end ellers kan sige det på, haft den store fortjeneste at omskabe og fæstne den danske stats organisation, og dette gælder ikke mindst retsvæsenets